Limfjordsmuseets bedste museumsgenstand er 4,4 kilometer lang, mellem 22 og 28 meter bred og 3 meter dyb. Det tog ca. 400 arbejdere 5 år at grave Frederik den VII’s Kanal med skovl, hakke og spade og fra 1861 til 1913 førte kanalen sikkert skibsfarten forbi de lumske grunde ved Løgstør. I dag er Frederik den VII’s Kanal et fredet stykke kulturarv, der ligger hen som et minde om fortidens søfart og ingeniørkunst .Man kan høre meget mere om kanalens spændende historie på Limfjordsmuseets guidede sejlture med kanalbåden ”Grevinde Danner”.

I Limfjorden vest for Løgstør ligger Løgstør Grunde – en stor sandbarre der ifølge historikeren Japetus Steenstrup kan spores over 900 år tilbage i tiden. Op gennem århundrederne har det lavvandede farvand været til stor gene for skibstrafikken på fjorden, når fartøjerne skulle passere mellem Løgstør og Aggersborg. Grundene består af meget fint sand, og ændrer derfor hele tiden karakter, når de påvirkes af skiftende vind og strømforhold.

Limfjorden som transportvej
Limfjorden har gennem historien udgjort en vigtig del af den nordjyske infrastruktur. Inden jernbaner og lastbiler blev store varemængder transporteret med skib, og fjorden fungerede således som en hovedvej, der bandt Nord- og Midtjylland sammen. Især korn var en vigtig eksportvare, der pga. sin store vægt var velegnet til skibstransport.

Geografisk var Limfjorden frem til 1825 en fjord og ikke et sund, som den reelt er i dag. Fjordens eneste åbning til havet var ved Hals til Kattegat. Det havde stor betydning for købstæderne i fjordens vestlige del. Skulle man have varer til eller fra disse byer var man tvunget til at passere Løgstør Grunde. Det foregik ofte ved at skibet lagde sig for anker ud for grundene. Så sejledes store pramme ud fra Løgstør og hertil overførtes store dele af lasten. Så kunne skibet – lettet for sin vægt – trækkes over grundene, inden al lasten igen blev bragt ombord og skibet kunne fortsætte sin færd. Det var både dyrt og besværligt.

Der graves i grundene
I 1636 gjorde Christian IV det første forsøg på at finde en løsning på problemet ved at grave en rende gennem grundene. Der blev afholdt et møde i Viborg, men ingen turde garantere at en gravet rende kunne holde på grund af det fine sand grundene bestod af. I de næste 250 år fortsattes den besværlige lægtning over grundene. I 1760erne forsøgte flåden med en gravemaskine at lave en rende, men det mislykkedes. I stedet foreslog en søofficer i 1772, at man gravede gennem kysten for at undgå tilsanding. Det mente regeringen var for dyrt projektet blev stoppet.

Englandshandelen
I 1825 kom naturen de trængte købstæder fra vestfjorden til hjælp. Under en voldsom storm brød Vesterhavet gennem Aggertangen og fra 1835 kunne det første skib sejle direkte fra Limfjorden ud i Nordsøen gennem ”Agger-kanalen”. Der kom hurtigt en indbringende handel i gang med England, og det medførte et stort økonomisk opsving i hele det nordvestlige Jylland. Derfor vakte det bekymring da ”Agger-kanalen” begyndte at sande til. Man var bange for at miste den lukrative handel på England. Det blev startskuddet til bygningen af Frederik den VII’s Kanal. Hvis Agger-kanalen lukkede til ville man kunne fortsætte handelen på England via Hals og nord om Skagen, uden bøvlet ved Løgstør Grunde.

Kanalen graves
Arbejdet påbegyndtes i 1856. Det foregik med håndkraft – dvs. med skovl, hakke, spade og trillebør. Til at grave hyrede man bl.a. flere hundrede tyske arbejdere. De boede i en teltlejr ved arbejdspladsen. Entreprenøren havde imidlertid lovet arbejderne en højere løn end han kunne betale, og det førte til to arbejderopstande i 1857 og 1858. Ved den sidste opstand måtte militæret tilkaldes fra Aalborg. I 1861 var arbejdet færdigt og den 13. juli kunne kong Frederik den VII indvie kanalen og – efter opfordring fra indenrigsminister Monrad – navngive de ”Frederik den VII’s Kanal”.

En stor succes
Frem til 1913 førte kanalen sikkert skibsfarten forbi Løgstør Grunde. Skibene passerede enten ved egen kraft – dvs. for sejl eller motor, eller de blev trukket gennem kanalen ved hjælp af de trækstier, der var anlagt på hver side. Trafikken toppede i 1898-99 hvor næsten 3.000 skibe passerede.

Kanalen lukkes
Op gennem 1800-tallet blev skibene imidlertid større og større og kanalens kapacitet blev efterhånden for lille. Samtidig opfandt man nye effektive gravemaskiner, og i 1901 åbnedes en direkte rende gennem grundene. Kanalen var blevet overflødig. Alligevel valgte indenrigsministeriet at holde kanalen åben. Man ville sikre sig at den nye rende kunne holdes åben. Det kunne den, og i 1913 sejlede det sidste skib gennem kanalen, der blev lukket i den vestlige ende for at undgå tilsanding. I dag ligger kanalen hen som et storslået minde om fortidens søfart og ingeniørkunst og i 2007 blev den kåret som et af Nordjyllands syv vidundere. Vil man høre mere om kanalens historie, og samtidig opleve den på den mest autentiske måde, tilbyder Limfjordsmuseet guidede sejlture sommeren igennem.