VANDRETUR 1: Fra kanalfogedboligen til betonbroen.

Kanalens historie
Den i alt 4,4 km lange og ca. 3 m dybe Frederik VII´s kanal blev gravet for at føre skibstrafikken uden om Løgstør Grunde. Kanalen var i brug fra 1861 til 1913, indtil den blev afløst af den nuværende gravede rende, der fører skibene tværs ud over Løgstør Grunde.

Selv om Kanalen ikke har været i brug i snart 90 år, ligger den der endnu med sine fortøjningspæle, kanalfogedbolig, kanalbetjenthuse, drejebro osv. Dette monumentover et af forrige århundredes helt store entreprenørarbejder, blev fredet i 1958 p.g.a. sin kulturhistoriske værdi.

Kanalfogedboligen
Turen starter ved Limfjordsmuseet, der har til huse i den tidligere kanalfogedbolig. Bygningerne er opført i 1863. Baghuset blev brugt som depot, mens forhuset var indrettet til beboelse for to familier: Kanalfogeden og broopsynsmanden.

Nord for bygningen stod i en lille periode et lille træskur, som broopsynsmanden brugte som vagtstue. Dette skur ses andetsteds lidt senere på turen.

Østre Kanalhavn
Gå af den nordlige sti til Østre Kanalhavn, som i dag er lystbådehavn.

Østre Kanalhavn er ikke nogen egentlig havn, men blot et lidt bredere stykke kanal de sidste 150 meter før kanalen munder ud i fjorden.

Her var der fortøjningsmuligheder ved pæle langs den stensatte mole og ved kajen på langsiden og her kunne skibene ligge og vente på gennemsejlingsmulighed.

Yderst på molen stod der et stativ med en signalkugle til markering af gennemsejling. Signalkuglen kunne betjenes via et trådtræk, der forløb på nordsiden af kanalen hen til kanalfogedboligen, hvor det sluttede i et håndbetjent spil.

Gå nu over på sydsiden af kanalen via træbroen, som er af nyere dato. Lige før servicebygningen med købmandsbutikken ses et lille hvidt hus med tilskoddede vinduer. Det har adressen Kanalvejen nr. 15, og det var tidligere kanalfogedens vagtstue.

Gå af asfaltvejen i retning af museet. Ved de sorte fiskerhuse, i den sydlige række længst mod vest, ses det skur, som oprindeligt var broopsynsmandens vagtstue. Det er i dag endt som redskabsskur for en fritidsfisker.

Kik gerne ind i Limfjordsmuseets "Historiske Bådebyggeri" som ligger lige ud til Kanalvejen. Få en snak med bådebyggeren og nyd lugten af trætjære og friske høvlspåner.

Drejebro:
Drejebroen, som fører over til museet, er bygget i 1861, i den tids typiske gitterkonstruktion. I åben tilstand beskyttes broen af to store pæle, kaldet duc d´alper, der står i vandet på kanalens landside både på den ene og den anden side af broen. Via en tandhjulsudveksling åbnes broen med et håndsving.

Takket være tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond, Løgstør Kommune m.fl. blev broen restaureret  i 1995 -96. Arbejdet blev udført af samme firma som i sin tid byggede den, nemlig De Smidske jern støberier (i dag: De Smithske A/S i Nørresundby.)

Se i udhængsskabet, hvornår broen åbnes og demonstreres. Der er mulighed for selv at være med ril at betjene håndsvinget.
 

Betonbroen:
Betonbroen, som ikke hører med til det oprindelige kanalbillede, er opført i midten af 1960´erne.

Betonbroen har til formål at bære et rør, der leder vand fra et overfaldsbygværk ud i fjoden.

På sin vis fortælle også denne brokulturhistorie, for den er jo i alt sin klodsethed ganske typisk for 60´ernes vækstperiode, hvor lokale myndigheder endnu ikke havde særlig respekt for et stykke fredet kulturhistorie.
 

Landskabet:
Turen fortsætter langs kanalen ad den nordlige træksti, som blev brugt når sejlskibene p.g.a. manglende vind måtte trækkes gennem kanalen enten med heste eller håndkraft.

Her på nordsiden af kanalen består kanalbakkerne af kridtet, der blev gravet op under udgravningen af kanalen. Bemærk hvor hurtigt fjorden visse steder eroderer i den smalle tange mellem kanal og fjord.
 

Trækfærge:
Træbroen midtvejs er opført i 1935. Lige syd for broen ses i begge sider af kanalen et stensat landings- eller slæbested.

Her var der en trækfærge. Den var bemandet i høsttiden fra begyndelsen af juli og 12 uger frem.

Den blev især benyttet af de bønder, der havde høslæt på arealerne mellem kanalen og fjorden. Færgen var fladbundet og blev trykket med kæder skrådt over kanalen fra det ene slæbested til det andet.

I forbindelse med færgestedet stod der umiddelbart øst for trækstien et lille hus der var færgemandens vagtstue.
 

Pæle og dambrug:
Følg nu den sydlige træksti tilbage til Lendrup. Flere steder langs kanalen ses nogle stolper, der blev brugt som fortøjningspæle eller midlertidig fastgøring af et slæbetov.

Toppen var oprindeligt dækket af kobber, men blev fjernet og solgt under 2. Verdenskrig.


 

Kulturarvstyrelsen er i efteråret 2002  begyndt at opsætte kopier af de pullerter der oprindeligt flankerede Frederik VII´s kanal. 

Denne føres dermed endnu et skridt tilbage i retning af sit originale udseende. De nye pullerter er lavet på Limfjordsmuseets bådebyggeri.

På engen til venstre for stien ses rester af et dambrug, der blev indrettet i 1958 og opgivet få år efter.

Lendrup sommerby:

Tilbage i Lendrup bør man gå det korte stykke vej ned til stranden og se den tilsandede indsejling.

Gå af Ceredesvej og til højre af Albanivej. Dette gamle sommerhusområde fra 30´erne med de små tæt beliggende huse, fortæller også et stykke kulturhistorie. Ligesom Korsbæks borgerskab i TV - serien Matador plejede at flytte på feddet om sommeren, beboes også sommerhusene i Lendrup i vid udstrækning af borgerne i Løgstør.

Lisbeth Holm