Efterårsferie på
Limfjordsmuseet![]() ![]() |
|
Traditionen tro byder Limfjordsmuseet inden for i uge 42 til en efterårsferie med oplevelser, leg og læring. Tag på en spændene skattejagt eller besøg museets akvarier i det Maritime Oplevelsescenter, hvor du kan prøve at holde en krabbe eller klappe en fladfisk. Museet har åbent fra 10-17 hele ugen. Lørdag, onsdag og lørdag kan du skære i dyr med museets naturvejleder, som fortæller om fjordens biologi og hjælper dig med at dissekere fisk og krabber. Det starter kl. 12. Tirsdag og torsdag er der Fra Fjord til Bord, hvor naturvejlederen tilbereder fjordens frugter sammen med børnene. Har du lyst til krabbesalat, tangchips eller ålekvabbefrikadeller? Så tag med fra 12-16 tirsdag og torsdag i efterårsferien. Tag med på rundvisning på museet, og hør om drejebroen, oplevelsescenteret, kanalfogedens hus og museets akvarier. Det starter med drejning af broen kl. 13 søndag, mandag, fredag og søndag i efterårsferien. Ved muslingebordet kan du lege med lim og klister hver dag i ferien. Prøv at bygge din egen muslingelygte eller -båd af mælkekartoner, og se, om den kan sejle. Efterårsferien står også i Vandrefestivalens tegn. Tag med på kultur- og naturhistoriske vandringer langs Frederik den VII's kanal, hvor en guide fortæller om den fantastiske kanals tilblivelsen og om dens dyre- og fugle- og planteliv. Hele ugen kan du deltage i vores fotokonkurrence. Indsend dit bedste Limfjordsbillede til tjjj@limfjordsmuseet.dk senest d. 21. oktober kl. 17, og deltag i konkurrencen.
Reglerne i fotokonkurrencen er som følger:
|