Sejlture med Grevinde Danner![]() |
|
Kom på sejltur, og hør historien om, hvordan Frederik den VII's Kanal blev til! Fra 1. juli til 30. august kan du komme på spændende sejlture med Grevinde Danner på Frederik den VII’s Kanal – Danmarks eneste saltvandskanal. På turen er der Limfjordsfortællinger med en garvet historiefortæller, og der er mulighed for at købe kaffe/sodavand og kage, når båden gør holdt ved Kanalbetjenthusene i Lendrup. Der sejles hver tirsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 11 og 14, og turen tager ca. halvanden time. |