|
Motorbåden
Inga er bygget i 1950 i Skive til en gårdejer i Grættrup på
Salling.
Båden har stadig sin originale motor – en 1 cylindret Ideal fra
Fjellebroen.
Motorbåde af denne type og størrelse var indtil til ca. 1980
karakteristiske for bierhvervsfiskeriet i den centrale del af Limfjorden.
De blev bl.a. bygget i Løgstør, Hvalpsund og i Skive – skivebådene er
altid let genkendelige på deres stærkt underløbne forstævn.
Inga er forsynet med dam til opbevaring af levende ål, og i det lille
lukaf forude findes sejldugskøjer til overnatning for to mand.

Spilkopperne
på motorkassens sider vidner om, at båden har været anvendt til fiskeri
med snurrevod – samme type fiskeri som Limfjordssjægten har været anvendt
til, her trak man dog voddet ind med håndkraft.
Inga er en
fornem repræsentant for Limfjordens århundredgamle fiskerikultur, hvor man
ikke var fisker eller bonde, men både fisker og bonde. Denne kultur og
blandingsøkonomi er i dag helt forsvundet.

Fakta om motorjollen Inga (1951)
Konstruktion:
Klinkbygget motorjolle med dam
Materiale: Fyr på eg
Længde: 18,5 fod
Bredde: 6 fod
Dybgående: 2 fod
Motor: Ideal
fra Fjellebroen (1951). En-cylindret, 10 hk, diesel.
|