5. – 6. april (Skærtorsdag og Langfredag)
Mødested: Limfjordsmuseet
7. april (påske lørdag)
Havnen i Løgstør
30. april
Mødested: Limfjordsmuseet
Sommerens udstillinger
Spændende
udstilling om fiskeri og sejlads i fjorden
Lørdag den 31. marts slår museet dørene op for
sæsonen 2012. Oplev Limfjordens spændende historie i vores udstillinger,
der bl.a. byder på riggede fjordfartøjer, film, akvarier og et stort
åbent ”rørebassin” med krabber, ål og fladfisk. Hele sommeren er der
åbent til kl. 17. Se priser og åbningstider på:
http://www.limfjordsmuseet.dk/Informationer/index.htm
31. marts – 21. oktober
Ro ud i
historien
Fra den 15. juni udlejes museets smukke historiske robåde.
Dermed kan man opleve den unikke Frederik den VII’s Kanal på den
traditionelle måde – ad vandvejen. Museet kan også tilbyde en lækker og
eksklusiv frokostkurv til turen. Forudbestilling af frokostkurve fra
Kanalfogedens Køkken er nødvendig på 98 67 11 39.
15. juni – 21. oktober
Besøg
Kanalbetjentens hus
Fra
den 15. juni åbner
Limfjordsmuseet igen op for kulturarven i Lendrup for enden af Frederik
den VII’s kanal. Se udstillingen om kanalen og søfarten i
Kanalbetjenthuset eller spis den medbragte mad. Husene er åbne hele
sommeren og der er gratis adgang.
15. juni – 21. oktober
Åbent
værksted hos bådebyggeren
På Limfjordsmuseets historiske bådebyggeri er dørene altid åbne i
hverdagene. Her kan man møde museets bådebyggere og håndværkere, mens de
arbejder med de gamle fartøjer. Bådebyggeren lægger gerne værktøjet og
fortæller om de gamle traditionsrige fartøjer. Lige nu arbejder
bådebyggeren med Løgstørs gamle lodsbåd ”Lodsen”. Den smukke lodsbåd fra
1929 gennemgår en omfattende restaurering, hvor den føres tilbage til
sit oprindelige udseende. Besøg bådebyggeriet og få et unikt indblik i
arbejdet med bevaringsværdige fartøjer.
Hverdage hele året
Særudstilling –
”Fjordfolk”
Den 15. juni byder Limfjordsmuseet inden for i årets særudstilling
”Fjordfolk”. Billeder, film og genstande bringer dig helt ind under
huden på fjordens folk - både dem, der for længst har forladt fjordens
vande, og dem der stadig huserer. Kom og oplev folk fra fjorden fortælle
om sig selv og deres forhold til fjorden, se de smukke billeder og kom
tæt på fjordfolkene.
Udstillingen varer frem til og med uge 42.
Sommerens aktiviteter på Limfjordsmuseet
Limfjordsfortællinger - guidede sejlture på kanalen
Fra den 1. juli til 26. august tilbyder Limfjordsmuseet guidede sejlture
på Frederik den VII’s kanal. Kom med en tur på kanalen og hør den
spændende fortælling om den historie. Der er afsejling fra museets
bådebyggeri kl. 11.00 og igen kl. 14.00 hver tirsdag, torsdag, fredag og
søndag i hele juli og august. Vi lægger til ved Kanalbetjenthusene i
Lendrup, hvor der kan købes sodavand, te, kaffe til rimelige priser.
Pris for voksne: 50 kroner. Børn under 12 år: Gratis.
Varighed ca. 1½ time.
Pladsbestilling anbefales på 98 67 18 05.
1. juli – 26. august
Brodrejning ved Kanalfogedens bolig
Hver torsdag aften kl. 20 i hele juli måned kan du opleve Danmarks
ældste drejebro i fuld funktion. Det ser legende let ud, når Frederik
den VII’s brolaug drejer den 25 tons tunge drejebro fra 1861. Broen er
en del af det unikke kulturmiljø omkring Frederik den VII’s kanal og var
i sin tid en af de største broer i Danmark. Du kan også få lov at give
en hånd med ved drejningen.
Hver torsdag aften kl. 20 i hele juli måned.
Under
Overfladen - kogeskole
ved Limfjordens bredder
Ingen mad smager så godt,
som den man selv fanger! Og hele sommeren igennem kan børn selv prøve
kræfter med at fange og tilberede fjordens frugter når museet byder på
kogeskoler langs med Limfjordens bredder. Under kyndig vejledning af
Limfjordsmuseets biologer udstyres børnene
med waders, våddragter, fiskenet, krabbefangere og
spande, og så går turen ud i fjorden for at redde dagens fangst. Vel
tilbage i land forvandles fangsten til lækre, velsmagende og sunde
retter. Der bliver også mulighed for at nærstudere fangsten med
makrokameraer, som oven i købet sender billederne hjem. For børn og
deres familier. Det er gratis at deltage.
Se mere om tid og sted på
www.limfjordsmuseet.dk
Hele sommeren
Limfjordsmuseet
sejlende biologer
Fra 1. juli og sommeren igennem kan man
møde museets sejlende biologer. De fisker og fanger med børnene,
fortæller om fjordens dyreliv, skærer i fisk og krabber, sejler
med på de guidede ture og meget, meget mere. Fang dem et sted på museets
område.
1. juli – 31. august
Sommerfortællinger
Nyd spændende og magiske fortællinger,
mens solen går ned og fjorden. Traditionen tro byder Limfjordsmuseets
naturvejleder og historiefortæller på fortællinger for små og store,
gamle og unge. Historierne kan handle om alt mellem himmel og jord, og
én ting er sikkert: Det bliver ikke kedeligt. Aftenen byder også på
musik og fællessang med lokale musikere. Kom og nyd en spændende og
stemningsfuld aften. Arrangementet løber af stablen den 1. juli i
Lendrup ved Kanalbetjenthusene. Arrangementet er gratis og starter kl.
19.30. Der kan købes øl og vand.
Søndag 1. juli
Muslingekogeskole
Limfjordens blåmuslinger regnes for blandt verdens allerbedste,
og nu kan du selv lære at tilberede muslingerne under kyndig vejledning
af professionelle kokke – og få en gastronomisk oplevelse og et par gode
tips og tricks med hjem. Bliv din egen professionelle muslingekok for en
aften. Efter tilberedningen nydes maden i de smukke omgivelser ved
Limfjorden og Frederik den VII’s kanal. Arrangementerne løber af stablen
hver torsdag i juli kl. 14.00 – 16.00. Pris kr. 200,- pr. person.
Pladsbestilling
nødvendig hos Kanalfogedens Køkken på tlf. 98 67 11 39 eller Visit
Vesthimmerland på tlf. 99 66 92 00
juli
DM i østersåbning og
champagne-sabling
Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter danner
igen i år rammerne om DM i østersåbning og champagnesabling, der løber
finder sted den 26. august. Nogle af landets bedste kokke og
madentusiaster dyster om titlen som Danmarksmester i Østersåbning, der
samtidig giver billet til VM. Der udkæmper sig drabelige dyster med
sabler, når deltagerne i champagnesabling ”Sabrage Champagne” kæmper om
at blive Danmarks bedste. Ud over konkurrencerne byder dagen på
live-musik, masser af smagsprøver på østers og champagne og fortællinger
om livet under overfladen.
Søndag 26. august
Maritim Festival
Limfjordsmuseet er den lokale arrangør af Danmarks største
særudstilling, når Nordens største træskibsregatta, Limfjorden Rundt,
traditionen tro starter i Løgstør med mere end 60 deltagende træskibe.
Gastronomi, musik og sømandsstemning går op i en højere enhed i fire
festlige dage i september.
I dagene op
til træskibssejladsen arrangerer Limfjordsmuseet maritim festival, hvor
der bydes på sejlads med mindre nordiske brugsfartøjer, shantymusik og
andre maritime oplevelser. Kom og oplev, når de små hurtige fartøjer
indtager fjorden til en drabelig dyst, akkompagneret af shantymusik –
søfolkenes egen folkemusik. Det er ægte uforfalsket sømandsstemning til
lands og til vands.
Se mere på:
www.limfjordsmuseet.dk
8. – 12. september
Efterårsferie
Limfjordsmuseet byder inden for i uge 42 til en efterårsferie
med oplevelser, leg og læring. Tag på en spændende skattejagt eller
besøg museets akvarier i det Maritime Oplevelsescenter, hvor du kan
prøve at holde en krabbe eller klappe en fladfisk. Museets biologer vil
fortælle om fjordens biologi, og man kan selv prøve at dissekere en
fisk. Efterårsferien står også i Vandrefestivalens tegn. Tag med på
kultur- og naturhistoriske vandringer langs Frederik den VII’s kanal,
hvor en guide fortæller om den fantastiske kanals tilblivelse og om dens
dyre-, fugle- og planteliv.
Uge 42