Stillingsopslag

Limfjordsmuseet søger engageret formidler, der tænder på HISTORIE, NATUR, DET MARITIME & LIMFJORDEN, og som BRÆNDER FOR AT FORMIDLE DET TIL ANDRE.

Limfjordsmuseet søger engageret formidler

Tænder du på:
HISTORIE, NATUR, DET MARITIME & LIMFJORDEN?
OG BRÆNDER DU FOR AT FORMIDLE DET TIL ANDRE?
– så er du måske vores nye formidler

Du…

- Er udadvendt fortællertype med lyst til at arbejde med mennesker.
- Har lyst til at fortælle, engagere, forkæle og give folk en oplevelse de bliver klogere af.
- Er en iværksættertype, der har lyst til at udvikle, men som samtidig kan håndtere driftsopgaver.
- Formår at samarbejde, og er én man gerne vil samarbejde med.
- Kan se dig selv i en maritim kulturinstitution ved, på og i vandet.
- Har lyst til at arbejde med brugerinddragende formidling og børn.
- Er indstillet på en årscyklus hvor du har travlt i sommerhalvåret – og er uundværlig i museets højsæson (juli), men til gengæld har tid til fordybelse og udvikling resten af året.
- Værdætter ansvar, er selvkørende og fleksibel, og har det bedst med selv at tilrettelægge din hverdag.
- Har en rimelig grad af teknisk forståelse.
- Har kørekort.

Vi…

- Er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med Limfjordens historie og natur som speciale.

- Tror på, at vores gæster og samarbejdspartnere langt hellere vil møde formidlingen af Limfjorden i form af et engageret menneske, der har kompetencer, tid og lyst til at fortælle historien om Limfjorden i stedet for ”kun” at få serveret historien på en planche, i en montre eller i en App.

Stillingen har ingen formelle krav til uddannelse, erfaring og baggrund. Du er måske sømand, håndværker, lærer, kok, biolog eller noget helt femte. Der er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med formidling, og du skal under alle omstændigheder elske at fortælle til grupper.

Vores nye medarbejder har en ægte interesse for museets primære arbejdsområder – Limfjorden og det maritime. Det er derfor en fordel, hvis du allerede har maritime interesser i forvejen – eksempelvis sejlads, dykning, fiskeri eller maritim gastronomi – men dog ingen betingelse. Dog skal du være indstillet på at udvikle maritime kompetencer, og du skal være indforstået med at lære at sejle med både motorbåde og sejlbåde, hvis ikke du kan det i forvejen.

Det er ikke noget krav, at du er i bosiddende i Løgstørområdet, men da stillingen også har skæve arbejdstider, vil det gøre din hverdag betydelig lettere.
Grundlønnen udgør kr. 23.531 pr. måned (løntrin 23) Dertil kommer pension på 15,95 %.
Til stillingen er der desuden knyttet et pensionsgivende joblønstillæg på kr. 3000,-
Museet er indstillet på at yde et pensionsgivende rådighedstillæg, såfremt medarbejderen kan stå til rådighed.

Skriftlig ansøgning med CV til:

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest den 12/8.
Samtaler ventes afholdt i uge 35

Spørgsmål m.v. kan rettes til museumsdirektør Anders Bloksgaard på 98 67 18 05

Share

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet

sommerpaaLIM sidebarA

På Limfjordsmuseet sker der noget hver dag hele sommere. Få selv våde fingre og kom helt ned under Limfjordens overflade. Læs mere her.

Skoletjeneste

Skoletjeneste sidebara

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

The Pilot Boat Ready for Launching

After an extensive restoration in four years, Løgstør's old pilot boat from 1929 is once again ready to sail the Limfjord.

Read more