Fra Fjord til Bord

Fra Fjord til Bord - Kogeskoler for børn ved Limfjordens bredder  
-
Kommer til en strand nær dig - også i 2011

Er ålekvabbefrikadeller, tangsalat og dybstegte tanglopper noget for dig? Eller vil du hellere kreere din helt egen Limfjords-ret? Nu kan du prøve det hele, når biologerne inviterer til ”Fra fjord til bord – kogeskoler for børn langs Limfjordens bredder. Kom og vær med til at fange dyr og planter i og ved vandet, og lær, hvordan du tilbereder dem over bål på stranden. En flok dygtige biologer har udstyret til det, og hjælper med at vise, hvordan det skal gøres. Du skal bare møde op!

Arrangementet foregår på forskellige strande i Vesthimmerland og på stranden ved Limfjordsmuseet. Se nedenfor, hvor du kan finde kogeskolerne. Det er gratis at deltage.
 

Hvad er kogeskoler for børn?
Fra fjord til bord er kogeskoler for børn er forløb på 1 - 4 timer, hvor trænede biologer tager børnene med ud at fiske i strandkanten og bagefter viser dem, hvordan de kan tilberede det, de har fanget. Det kan være alt fra vandmænd og krabber til strandkål og strandhyben. Kun fantasien og lysten sætter grænser. 

Kogeskolerne skal give børn lyst til at prøve kræfter med fjordens frugter - ved at vise dem, hvordan på en sjov og oplevelsesbetonet måde.

Hvem kan være med?
Projektet henvender sig primært til børn, men alle er velkomne!

Fra Fjord til Bord